top of page
IMG_20190519_144106_096.jpg

Adfærdsbehandling
- Med Journal

Hvad er en adfærdsbehandling?

Vi ved at heste er byttedyr og flokdyr - men ikke at problemadfærd faktisk kan være naturligt og normalt for hesten. Problemadfærd er en adfærd som du som ejer definerer som et problem.

Jeg starter altid med at høre, hvad din og hestens baggrund er, inden at jeg observere adfærden i den givne situation som er et problem. Imens analysere jeg, hvad der kan ligge til grund for problemet, hvor vi til sidst skal arbejde på at få løst problemet. Det er ikke sikkert at problemet kan løses på en session for det kommer an på den givne situation - men jeg vil selvfølgelig gøre mit for, at vi får løst jeres problem på en rolig og hensigtsmæssig måde. Man skal ikke forvente at jeg kan løse et problem på en enkelt adfærdsbehandling, da det er meget forskelligt fra hest til hest og hvor store eller små problemer vi er ude i.  

Jeg har mødt rigtig mange heste, hvor problemadfærden faktisk kommer fra et fysisk problem. Her er det vigtigt at få de rette fagpersoner ind over såsom: Dyrlæger, behandlere, smed og andre personer med den rette viden indenfor emnet. Jeg har også fagpersoner, som jeg gerne anbefaler. 

Hvad kan en adfærdssession indeholde?

Når jeg træner en hest med adfærdsproblemer, eller underviser dig så laver jeg en tilhørende journal. Det kan være noget omkring hvad jeg har observeret, værktøjer til videre træning som f.eks. shapingtrapper. Derudover bruger jeg evidensbaseret metoder, inden for Klassisk betingning og Operant betingning. 

Klassisk betingning

Operant betingning

Hvilke adfærdsproblemer kan det være?

Man kan sige at adfærdsproblemer kan være både store og små. Det er et adfærdsproblem når hesten f.eks. skraber på staldgangen og det genere dig, at din hest gør det. Det kan være at:

  • Hesten stejler

  • Flugtadfærd

  • Hesten stresser ved ud- og indluk til folden

  • Hesten bukker

  • Hesten vil ikke gå fremad

  • Hesten bider eller sparker 

  • Hesten kan ikke lide at være i ridehus

  • Hesten er bagsky 

  • Hesten har seperationsangst og kan ikke lide at være alene 

  • Man kan ikke stige op på sin hest uden, at hesten går væk fra skamlen i det man vil stige op.

Hvorfor vælge en adfærdsbehandling?

En adfærdssession er for dig, som ønsker et bedre samspil mellem dig og din hest. - og samtidig ønsker en bedre forståelse og kommunikation overfor din hest.  

bottom of page